Baby
Når du er gravid og venter barn, og det ikke er første gang, at du står med en lille nyfødt, er der formentlig et hobetal af ærinder på din to-do-liste. Søskendejalousi er næppe en af dem. At der nu står en endnu mindre udgave af en selv med endnu større dådyrøjne, kan være svært for et barn, og når en nyfødt tager ens scenetid, kan det slå gnister. Trods den naturlige aldersforskel mellem storebror -eller søster til den nyfødte, kan forskellen udligne sig, da det ældre barn vil opføre sig yngre, end det er. Når et barn bliver til to, kan opførelsen nemlig ændre sig. Det ses typisk ved, at barnet bliver mere udadreagerende og føler sig truet ved ankomsten af en nyfødt. Fat mod. Det er ganske normalt. Børn er ikke ens og bør ikke opfattes som så. Nogle gange, trods uretfærdigheden, kræver det ene barn mere end det andet. Derfor er det vigtigt, at I som forældre kan kridte banen og tydeliggør hvorfor Anton må klippe med den store saks, når Sofia kun må bruge den lille, hvilket bunder i alder og modenhed. Nuvel, kan den idé være svær at sælge overfor Sofia, men bryst jer ved, at hun har samme privilegier i udsigt, når hun engang kommer i samme alder. Derfor behøves børn ikke altid behandles ens. Skænderier vil opstå. Hvis ikke, bør du starte din egen forældreblog. Her er det vigtigt, at du giver børnene lov til at løse konflikterne selv. Naturligvis skal du træde til, hvis Sofia er ved rive håret af Anton, men ellers vil børnene forvente hjælp af dig, hvis du er efterspurgt. Det er vigtigt, at du som forældre ikke løser konflikten for dem, men snarere sammen med dem. Der er nemlig flere vigtige aspekter i “hjemlig krigsførelse”, som børnene kan tage lære af såsom kompromiser og tolerance.
Tøj og tilbehør til familiens mindste
Annonce Leder du efter det perfekte outfit til familiens nytilkomne guldklump, eller søger du efter gaver til babyfødselsdagen eller babyshower? Hos bygreencotton.dk finder du et stort udvalg af babytøj og babytilbehør for enhver smag og personlighed. Blandt de mange farver,…
Hvor meget skal baby sove?
Det kan være svært at finde ud af, hvor meget en baby skal sove. Der er mange spørgsmål, der går gennem hovedet, især som førstegangsfødende. Hvornår må baby sove på maven, hvor meget skal en baby sove, hvornår må baby…