hvor meget skal en baby sove
Baby

Hvor meget skal baby sove?

Det kan være svært at finde ud af, hvor meget en baby skal sove. Der er mange spørgsmål, der går gennem hovedet, især som førstegangsfødende. Hvornår må baby sove på maven, hvor meget skal en baby sove, hvornår må baby sove igennem og kan en baby sove for meget? Vi forstår godt spørgsmålene, og de er alle helt normale. Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvordan din baby kan sove bedst.

 

Nyfødtes søvnbehov (0 – 3 måneder)
anbefalet 14 – 17 timer i døgnet

Husk på, at det blot er anbefalet. I nogle tilfælde kan det være lige så tilstrækkeligt for din baby at sove ned til 11 timer eller op til 19 timer i døgnet. I denne periode sove baby mange dagslure.

 

4 – 11 måneder: anbefalet 12 – 15 timer i døgnet

Ligesom med nyfødtes søvnbehov kan spædbarnets søvn også variere. Det kan være fint for den at sove ned til 10 timer i døgnet, men lige så fint op til 18 timer.I denne periode har barnet også brug for flere dagslure.

 

1 – 2 år: anbefalet 11 – 14 timer i døgnet

Dermed sagt at din tumling også kan klare sig fint med 9 til 16 timer i døgnet, da de 11 til 14 timer blot er anbefalet. I denne fase har dit barn som regel kun brug for én dagslur midt på dagen.

 

3 – 5 år: anbefalet 10 – 13 timer i døgnet

Når det er sagt, kan det være lige så tilstrækkeligt for dit barn at sove ned til 8 timer og op til 14 timer i døgnet. Typisk er dit barn i børnehavesalderen, hvilket betyder, at de fleste ikke længere har behov for dagslure. 

 

6 – 13 år: anbefalet 9 – 11 timer i døgnet

Det kan være lige så fint for dit barn at sove ned til 7 timer og op til 12 timer i døgnet. Herefter når dit barn teenagealderen, hvor især mange har brug for mere søvn igen. Det afhænger af barn til barn, men de fleste teenagere er tit trætte, da deres hormoner er på overarbejde.

 

Kort og godt

Når alt kommer til alt, er det vigtigt at pointere at normen for børns søvnbehov er enormt bred, og der findes derfor ikke ét gældende facit. Du behøver ikke at tænke dit barns søvn ind i kasser, da dit barn tit har svaret selv. Det betyder, at du i stedet bør se på dit barn og vurdere. Hvis det er velfungerende og har det fint, er der ingen grund til bekymring. Dit barns soveposition om den sover på maven eller ryggen er heller ikke så vigtigt. Det sover i den position, som barnet finder mest behagelig. Nøglen til god søvn findes i faste sengetider, beroligende aktiviteter omkring sengetid. Et bad, læse en bog, synge godnatsange og lidt hygge, faktisk er al slags nærvær rigtig godt for barnet, hvis det har lidt problemer med at falde i søvn. Og det gælder både for de helt små og de lidt større.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *