Den vigtige terminsdato
Dette indhold er sponsoreret.
Er du blevet gravid, og står nu og er i tvivl om, hvornår du skal føde? Så fortvivl ej! Først og fremmest kan det være vigtigt at kende sin terminsdato. Så tænker du måske, hvordan du udregner den, og dernæst hvorfor det egentlig er vigtigt at kende til den. Når man først kender sin terminsdato, kan man hurtig blive utålmodig, fordi man glæder sig så meget til at møde sit barn – og hvad skal man så foretage sig? Alle disse spørgsmål finder du svar på i denne artikel.
Find din terminsdato
En terminsdato er en dato, der estimerer, hvornår din baby bliver født. Datoen er et pejlemærke, da det er normalt at føde mellem 37 og 42 uger. Alligevel er der flere faktorer der spiller ind for datoen, hvorfor det er godt at kende til den. Nu tænker du måske, hvordan du skal beregne den? En terminsdato beregnes med udgangspunkt i den første dag i din seneste menstruationsperiode eller ud fra ægløsning eller fertilitetsbehandling. I dag kræver det ikke den store matematiske sans, da du nemt kan beregne datoen med en digital terminsberegner. På den måde kan du nemt få et svar på, hvornår du skal føde.
Hvorfor er det vigtigt at kende sin termin?
Det er vigtigt at kende til sin terminsdato, da den har betydning for flere faktorer. Den bruges af læger, jordemødre og andet fagfolk, som skal orientere sig og planlægge netop dit forløb. Herunder hvornår du skal til forskellige graviditetsundersøgelser samt til at vurdere barnets udvikling i livmoderen. Samtidig har terminsdatoen en betydning for dit barns fødsel, da den kan få indflydelse på, hvornår du, hvis nødvendigt, vil få igangsat din fødsel. Det vil også være rart for dig selv, at kende datoen da terminsdatoen bestemmer, hvornår du kan gå fra på barsel.
Det kan du lave i den søde ventetid
Der er mange praktiske ting at få styr på, når du er gravid. Nu hvor du har fundet ud af din terminsdato, kan du begynde at planlægge. Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at nyde din graviditet, så den ikke skaber stress. Det vil være godt at pleje din krop med at spise sundt og holde dig aktiv. Gå for eksempel nogle lange ture og nyd livet. Du kan også hygge dig med at læse en bog, begynde på en ny serie eller kaste dig ud i hjemmesysler. Derudover kan du hygge dig med indkøb til den lille ny – måske mangler du babytøj, en barnevogn og babyalarmer.